Naturskøn camping ved Vesterhavet
Campingplads med egen lille sandstrand og storslået udsigt over Ringkøbing Fjord samt fuglereservatet Tipperne.
Bjerregaard Camping er beliggende syd for Hvide Sande – og med kun 10 minutters gang fra Vesterhavet.
Moderne faciliteter med bl.a gratis internet, store lyse bade- og familierum med gratis varmt vand i bruserne, samt mulighed for at leje privat badeværelse. Fantastiske forhold for lystfiskeri og nærmest al slags vandsport.

Hvide Sande
I Hvide Sande er der året rundt masser af aktiviteter, og her kan man opleve en aktiv fiskerihavn med charmerende havnestemning, og nyde godt af de mange shoppingmuligheder samt flere gode restauranter og cafeer.
Stranden ved Hvide Sande er tidligere blevet kåret til Danmarks bedste badestrand.

Stellplatz - frihed for alle autocampere
Med et dedikeret autocamperområde (Stellplatz) og muligheden for at vælge en almindelig campingplads, tilbyder vi fleksibilitet og komfort for enhver type autocamper-rejsende.
Vore pakkeløsninger giver valgmulighed, om i vil benytte det dedikerede Stellplatz-område eller måske vil I hellere nyde campingpladsens mange faciliteter samt beliggenheden direkte ved fjorden.
Valget er dit, og det gør det nemt at tilpasse opholdet, uanset om du er på en spontan weekendtur eller længere ferie ved vestkysten.
Priser fra kr. 130,- /nat.

Optimale forhold for vandsport
Surf in and out – direkte fra pladsens egen strand ved Ringkøbing Fjord.
Windsurfing, kitesurfing eller måske leje af en kano, en kajak eller et SUP board – mulighederne er mange for en fantastisk tur på fjorden.
Der er blot 1500 meter til det brusende Vesterhav. Så hvis man er til større udfordringer, og måske høje bølger – er Bjerregaard Camping det perfekte udgangspunkt.

Lad sanserne råde
Området omkring Bjerregaard Camping byder på et væld af oplevelser for både store og små.
Oplev et eldorado for lystfiskere, eller lad dine smagsløg blive forkælet i en af gårdbutikkerne, eller besøg Stauning Whisky eller måske Hvide Sande Bryghus.
For børnene er der også masser af muligheder: en tur i svømmehal eller indendørs legeland, eller måske en tur i Legoland ?
