Den perfekte campingferie med hund
Ferie kan betyde lige så meget for din firbenede ven, som det gør for dig. Den får lov til at bruge hele dagen sammen med dig og kan ligge glad og træt i dit skød om aftenen efter en begivenhedsrig og aktiv dag.
Hvide Sande er et hundevenligt område, hvor du kan tage hunden med på et væld af forskellige eventyr. Den vestjyske natur er en perfekt tumleplads for din firbenede ven.
Bjerregaard Camping ligger lige ved Bjerregård strand, hvor du kan få mange timers sjov med din hund. I har blot 10 minutters gang til Vesterhavet, hvor der er oplagt mulighed for at tage hunden med på en lang gåtur eller badetur. Du kan vælge mellem mange forskellige vandreruter som dig og din hund kan begive jer ud på. I kan bl.a. benytte jer af den langstrakte natursti, som snor sig i landskabet på hele strækningen mellem Hvide Sande og Nymindegab.